18/09/2024 0 Kommentarer
DER ER ALTID ET HÅB: KULTURNATTEN I HELLIGAANDSKIRKEN
DER ER ALTID ET HÅB: KULTURNATTEN I HELLIGAANDSKIRKEN
Temaet er "håb", når vi i år inviterer indenfor i det smukke historiske Helligaandshus - en af de ældste bygninger i København tilbage fra Middelalderen.
Programmet indeholder en koncertrække, der tager publikum på en enestående musikalsk rejse til en underfuld verden af håb med toner fra bl.a. renæssancen, middelalderen og klassisk musik. Mens Singh & Goldschmidt's repertoire indeholder musik fra mange verdener, og stemmer sindet blidt og hjertet varmt.
Som besøgende kan du også komme ind fra gaden og blive døbt, opleve en oplæsning af den fascinerende og dramatiske tekst Johannes Åbenbaring fra ende til anden, tænde lys i mørket eller lytte til Håbssange fra klokkespillet, der smukt klinger ud over Københavns tage.
Aftenens program
Kl. 17.00-19 .00: HÅB & DROP IN-DÅB Kom ind fra gaden og blev døbt ved kirkens præster. Rune Funch spiller akustisk musik. Mere info under kalenderbegivenheden
Kl. 18.00: SONGS OF HOPE FRA KLOKKESPILLET ved organist Ørjan Horn Johansen
Kl. 19.00: DU SPØR MIG OM HÅBET: KONCERT MED SANKT ANNÆ PIGEKOR
Kl. 20.00: DU SPØR MIG OM HÅBET: KONCERT MED SANKT ANNÆ PIGEKOR
Kl.21.00: LUX MEA, SPES MEA – MIT LYS, MIT HÅB Middelalder- og renæssancemusik med vokalensemblet Saint-Esprit
Kl. 22.00: VEJEN TIL VENSKAB: KONCERT Henrik Goldschmidt, obo og Anders Singh, accordeon
Kl. 23.00: HAN GØR ALTING NYT – LYT TIL DEN FASCINERENDE OG DRAMATISKE TEKST JOHANNES ÅBENBARING oplæsning ved præst Trine Vestersøe
Adgang med Kulturpas
Kommentarer